Uldtyper - Fordele og ulemper

Uld er et af de mest anvendte materialer til plaider og tæpper på grund af dens unikke isolerende egenskaber. 

Luxwool.dk - Eksklusive Uldplaider

Ret beset er det kun får og lam, som leverer uld, mens casmere og alpaka er hår fra hhv. casmere geden og alpaka'en, her på Luxwool.dk bruger vi dog betegnelsen uld for alle typerne.

Der findes forskellige typer af uld på markedet, som har hver deres unikke egenskaber. Hvis du er på udkig efter en uldplaid, er det derfor en god idé, at du kender til uldtypernes fordele og ulemper. Det hjælper dig nemlig med at foretage det rette valg af den rigtige uldplaid.

Her på Luxwool.dk har vi valgt at inddele vores uldplaider i følgende uldtyper:

  1. Ren uld / Lambswool
  2. Merino
  3. Alpaka / Baby Alpaka
  4. Casmere
  5. Recycled / All wool

Her kan du læse en gennemgang af, fordele og ulemper ved disse 5 typer.

En grundlæggende forskel på de forskellige typer er fibrenes tykkelse, overflade og længde. Uld fra får og lam er karakteriseret ved at være relativt korte, tykke og med tydelige skæl på overfladen, mens casmere og alpaka hårene er længere, tyndere og med en mere glat overflade med mindre skæl.

Helt generelt kan man sige, at jo tyndere, længere, blødere og mere blankt det enkelte hårstrå er, jo finere er ulden. Normalt betragtes alpaka og casmere som de fineste uldtyper og herefter følger merino, lambswool og almindelig ren ny uld. 

1. Ren uld / Lambswool

Ren uld er uld fra får eller lam. Ulden som man klipper fra lammet i de første 7-8 måneder af dets levetid kaldes lammeuld eller lambswool og i forhold til uld fra det fuldt udvoksede får er lammeulden særlig fin, glat, elastisk og blød. 

Idet hvert lam kun har mulighed for at blive klippet én gang som dets første klipning, er det en mere sjælden og herved dyrere uld end den mere almindelige fåreuld. Så prismæssigt vil en uldplaid af lammeuld normalt være dyrere end en tilsvarende fremstillet af almindelig ren uld fra voksne får.

Uld fra får og lam indeholder lanolin, som er uldens naturlige fedtstof, der hjælper til at holde ulden ren. Lanolin minder meget om den menneskelige huds fedtstof, og netop derfor er den lanolinbehandlede uld så velegnet til beklædning, der liggerhelt ind til huden, selvom det meste af lanolinen vaskes ud af ulden inden den spindes.

Når du vælger en uldplaid i ren uld, så får du et slidstærkt kvalitetsprodukt med en god isolerende evne og åndbarhed til en relativt billig pris i forhold til de dyrere uldtyper som merino, casmere og alpaka.

Herunder kan du se nogle af vores mest populære plaider i ren uld. Klik på billederne for en nærmere beskrivelse og pris. 

2. Merino

Merino uld er den fineste type af fåreuld. Den kommer fra merino får og er blødere end ren uld fra får. Den har fine fibre på omkring 20-25 mikron i diameter (superfin merino dog helt ned til 17 micron) med en længde på op til 10-12 cm., hvilket giver den meget bløde fornemmelse.

Merinofårene stammer fra Spanien, men i dag kommer omkring 80 % af al Merino fra Australien.
Merino uld har en høj åndbarhed, som betyder, at den har en gode temperaturregulerende egenskaber og ligesom almindelig uld, har merino en god isoleringsevne.
Da merino fibrene er relativt lange, så vil man opleve, at de kradser mindre end almindelig ren uld.

Merinould indeholder normalt mindre lanolin end almindelig ren uld, da man bruger mere energi på at vaske den ud af ulden, hvilket også er en del af forklaringen på, at uldplaider af merino er dyrere end almindelig ren uld.   

3. Alpaka / Baby alpaka

Alpakahår kommer fra alpaka'en, som lever i det barske klima i Andesbjergene og har et tyk pelsdragt, som isolerer mod både varme og kulde. Alpaka'en producerer noget af det fineste hår, der findes. Fibrene er lige, lange og meget bløde på grund af den meget lille diameter på 15-40 mikron.

Hårene fra alpakaen er en smule stivere end merino og casmere, så man blander ofte alpaka med eksempelvis merino i plaider, for at få et blødere produkt, som falder pænere.

Der findes også baby Alpaka, som er de første fibre, der er barberet fra en fuldvoksen Alpaka. Det er det aller fineste og højeste kvalitet af Alpaka uld.

Alpaka uld indeholder ikke lanolin, som uld fra får gør. Ulden er derfor allergivenlig, hvilket betyder, at folk der ikke kan tåle uld fra får, ofte godt kan tåle Alpaka uld. En uldplaid i alpaka er elastisk, slidstærk, kradser ikke og er også rynkefrit.

Klik på billedet nedenfor og læs mere om vores super lækre alpaka plaid fra Silkeborg Uldspinderi.

4. Casmere

Casmere hår kommer fra casmeregeden, som har sin oprindelse i området mellem pakistan og indien. Casmere er en yderst blød og luksuriøs uldtype, der er kendt for sine naturlige isolerende egenskaber.

Casmere fås fra casmeregedens underuld, som kun udgør omkring en fjerdedel af den samlede pels. For at få den fineste casmereuld skal gederne kæmmes i stedet for at blive klippet, hvilket er en meget tidskrævende proces.

Fordelene ved cashmere er, at denne uldtype er finere, stærkere, lettere, blødere og cirka tre gange mere isolerende end fåreuld, men den har ikke samme holdbarhed. Underuldens fibre har en tykkelse på mellem 15-30 mikron, hvor den fineste casmere ligger mellem 14-19 mikron, svarende til superfin merino uld. Til sammenligning har menneskets hår en tykkelse på omkring 100 mikron. De meget tynde fibre gør casmere til en af de mest eftertragtede uldtyper. Da cashmere desuden er temperaturregulerende, er det et materiale, der kan bruges året rundt.

Som ved andre uldtyper, så gælder det også for casmere, at jo længere fibrene er, jo bedre er kvaliteten. Casmere fibre er typisk 28-40 mm. lange. 

Dog er cashmere forholdsvis dyrt, fordi det er svært at få fat i. Hver ged producerer nemlig kun ca. 150 gram cashmereuld om året, hvilket er med til at forklare den høje pris på uldplaider af casmere.

5. Recycled / All wool

Genanvendt uld er fremstillet af 100 % genanvendte fibre. Når det kommer til genanvendt uld, er minimum 70 % af materialet vævet af denne type uld. Den resterende procentdel kommer fra menneskeskabte genanvendte fibre, der ellers ville blive kasseret.

Kombinationen af den genanvendte uld med de genanvendte syntetiske fibre tilføjer ekstra styrke til materialet. Mens de fleste typer af uld krymper eller bliver beskadiget, hvis du vasker dem i vaskemaskinen, er det ikke tilfældet med genanvendt uld. I og med at ulden i visse tilfælde er blandet med syntetiske fibre, kan du sagtens vaske den pågældende plaid ved 30 grader eller mindre.

Klik på billederne nedenfor og se vores lækre plaider i genanvendt uld:

 

Her kan du se en video, som vores venner fra The Tartan Blanket Company har lavet - den viser, hvordan genvindingen af recycled uld foregår. 

En stor fordel ved en plaid af genanvendt uld er, at det er til større gavn for miljøet end mange andre materialer. Da der ikke skal fremstilles en masse nyt materiale, bliver der sparet på diverse ressourcer såsom vand m.m., hvilket i sidste ende hjælper miljøet.

Hvis du finder en uldplaid, der er lavet af genanvendt uld, skal du være opmærksom på, at du ikke får en plaid, som er i 100 % uld. Det kan for nogle være en ulempe, da du mister nogen af uldens gode egenskaber.